Mors-Thy Håndbold

Nederlaget var skuffende stort

Mors-Thy var uden kontraspil i sæsonens første kamp

Hverken Søren Pedersen (billedet) eller Nicklas Graugaard fik gang i redningerne, da Mors-Thy tabte og røg ud af Santander Cup. Foto: Diana Holm

Hverken Søren Pedersen (billedet) eller Nicklas Graugaard fik gang i redningerne, da Mors-Thy tabte og røg ud af Santander Cup. Foto: Diana Holm

MORS-THY:Nederlaget var forudsigeligt, men indsatsen alligevel en skuffelse, da Mors-Thy Håndbold søndag eftermiddag åbnede den nye sæson.

Det skete med en pokalkampe i Nykøbing mod Bjerringbro-Silkeborg, der fuldt fortjent vandt en lidt for problemfri sejr på 33-26.

Mors-Thy var ellers godt med i en første halvleg, der angrebsmæssigt åbnede lovende. Desværre kom defensiven aldrig på plads med et forsvar, der hjalp sine keepere for lidt, mens redningerne også udeblev, når de ellers burde være kommet.

Op igennem første halvleg sad gæsterne på de små føringer, men efter 15-17 ved pausen blev Mors-Thy inviteret ind i opgøret med en stribe udvisninger til BSV i begyndelsen af anden halvleg. Det blev desværre slet ikke udnyttet, og i stedet trak gæsterne afgørende fra i takt med, at de scorede på næsten alle afslutninger.

Til sidst fusede kampen ud i en tidlig afgørelse, og de 921 tilskuere kunne tage hjem - for de lokales vedkommende med en skuffende uvished om eget holds topniveau.

Det skal vise sig allerede på torsdag, hvis Mors-Thy skal have udbytte af ligapremieren på udebane mod TTH Holstebro.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst