Morsø

Forslag om minkfarm faldt

Afstemning i udvalg for teknik og miljø stod lige. Nu vil formanden have sagen i kommunalbestyrelsen

Det er ejendommen Nordmorsvej 9 (i baggrunden), som ønskes udbygget til minkfarm med to haller. Foreløbig siger politikerne nej. Arkivfoto: Henrik Louis

Det er ejendommen Nordmorsvej 9 (i baggrunden), som ønskes udbygget til minkfarm med to haller. Foreløbig siger politikerne nej. Arkivfoto: Henrik Louis

MORS:Politikerne på Mors er ikke til sinds at tillade opførelsen af en stor minkfarm i et landskabeligt vedligeholdelsesområde på Nordmors. Udvalg for teknik og miljø skulle i går tage stilling til en ansøgning om miljøgodkendelse fra et landmandspar i Jørsby. Tre medlemmer var for og tre imod, hvorefter forvaltningens indstilling om godkendelse blev forkastet.

Imod var socialdemokraterne Jakob Kortbæk og Niels K. Østergaard samt Demokratisk Balances Poul Kristensen. For stemte Dansk Folkepartis formand Meiner Nørgaard og de to Venstrefolk Peter Lillebæk og Ansgar Nygaard. Viggo Vangsgaard (S) undlod at stemme.

Meiner Nørgaard har efterfølgende begæret sagen i kommunalbestyrelsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.