Sport

Nicklas Graugaard tilbage til MTH

Målmandstalentet Nicklas Graugaard vender efter et år i Skive fH tilbage og er klar for Mors-Thy Håndbold

Nicklas Graugaard har i en årrække spillet ungdomshåndbold i HF Mors. Efter en sæson for Skive fH’s 1. divisionshold er han klar for Mors-Thy Håndbold i den kommende. Arkivfoto: Bo Lehm

Nicklas Graugaard har i en årrække spillet ungdomshåndbold i HF Mors. Efter en sæson for Skive fH’s 1. divisionshold er han klar for Mors-Thy Håndbold i den kommende. Arkivfoto: Bo Lehm

THY-MORS:Når sæson 2019/20 starter op, er målmanden Nicklas Graugaard tilbage i målet for Mors-Thy Håndbold efter et år i Skive fH.

Dermed tager det unge stortalent over efter Ronnie Nicolaisen og bliver makker med Søren Pedersen.

- Jeg har været glad for mit år i Skive fH, og jeg vender tilbage til Mors-Thy Håndbold med mange spilleminutter i benene og nogle gode erfaringer rigere. Jeg glæder mig til at komme hjem til Mors-Thy Håndbold og vogte målet sammen med Søren - forhåbentligt venter der masser af minutter til mig, siger Nicklas Graugaard i en pressemeddelelse.

I Mors-Thy Håndbold ser man frem til at få U21-landsholdsmålmanden tilbage i folden.

- Vi har fulgt Nicklas tæt i Skive fH, hvor han har været igennem en god udvikling og virkelig præsteret godt over hele sæsonen. Planen har hele tiden været, at Nicklas skulle tilbage til Mors-Thy Håndbold, og med det vi har set, er vi fuldt ud fortrøstningsfulde med Søren P. og Nicklas som makkerpar i den kommende sæson, lyder det fra Henrik Hedegaard.

Nicklas Graugaard bliver 20 år til maj, og til daglig er aktiv på tredje år på EUC Nordvest. Han bor i øvrigt stadig på Mors i Vester Jølby.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst