Nykøbing

Ny modebutik i Nykøbing snart klar til åbning

Valentina fra Ukraine åbner butik sammen med sin danske mand Jesper Skov Sørensen

Ukrainske Valentina Utkina og hendes danske mand Jesper Skov Sørensen åbner ny skrædder- og modebutik i Nykøbing lørdag 18. marts.
Ukrainske Valentina Utkina og hendes danske mand Jesper Skov Sørensen åbner ny skrædder- og modebutik i Nykøbing lørdag 18. marts. Privatfoto

NYKØBING: Lørdag 18. marts kan Valentina & Skov slå dørene op og byde velkommen til en ny skrædder- og dametøjsforretning på Nygade 19.

Bag butikken står ukrainske Valentina Utkina og hendes danske mand Jesper Skov Sørensen, som har brugt tid på at sætte den tidligere blomsterbutik flot i stand og transformere den til et modeunivers.

- Valentina er uddannet skrædder og har drevet butik i Ukraine. I butikken her i Nykøbing vil der være mulighed for både at købe færdigt modetøj, ligesom det vil være muligt at få skræddersyet nyt tøj eller få tilpasset sit gamle, fortæller Jesper Skov Sørensen.

Han har boet 15 år i Ukraine, hvor han mødte Valentina. Nu er de to så flyttet til Danmark, hvor Valentina i løbet af det seneste år har gået på sprogskole, mens de selv har renoveret butikslokalet.

- Det var hele tiden planen, at Valentina skulle med til Danmark, men det er klart, at krigen var med til at fremskynde det, siger Jesper Skov Sørensen, som også fortæller, at Valentina glæder sig meget til åbningsdagen.

Til åbningen vil parret være vært ved kaffe og lidt godt til ganen - men først skal de sidste ting lige pakkes ud og stilles på plads.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden