Ny sejr til HF Mors/Skyum
U17-drengene brager afsted og søndag blev det til endnu en komfortabel sejr.
Ry Håndbold
HF Mors/Skyum
22-36
Håndbold, u17 drenge 1. divsion
RY: U17-holdet fra HF Mors/Skyum har været suveræne i denne sæsons 1. division. I søndagens kamp på udebane mod Ry var mandskabet heller ikke i problemer og vandt med 36-22.
- Vi spillede en rigtig god anden halvleg, hvor vi lige steppede nogle ekstra procenter op, siger HF Mors/Skyum-træner Rune Lanng.
I starten af opgøret var de to hold i omgangshøjde med hinanden. Det skyldtes, at udeholdet brændte for meget, og samtidig gav forsvaret ikke de bedste betingelser til målvogterne. Som halvlegen skred frem forbedrede udeholdet sig, og til halvleg førte HF Mors/Skyum med 16-12.
Efter nogle justeringer i pausen kørte HF Mors/Skyum over hjemmeholdet i anden halvleg. Udeholdet fik bedre gang i deres kontrafase, og Ry fik en håndboldlektion efter pausen. Efter de 60 minutter havde HF Mors/Skyum vundet med 36-22. Rune Lanng glæder sig over den komfortable sejr, men hæfter sig også ved sine spilleres dedikation.
- Drengene stiller virkelig store krav til både sig selv og hinanden. Nogle gange er jeg som træner lige nød til at sige, at det er okay at lave fejl. Sjusk slår vi hårdt ned på, men så længe man koncentrerer sig i sine aktioner, kan vi godt leve med nogle få fejl, siger han.
Pausestilling: 12-16
Mål: Kristoffer Vestergaard 10, Kasper Lopdrup 6, Christoffer Brorson 4, Magnus Pedersen 4, Mikkel Hornung 3, Mikkel Lohmann 3, Frederik Adamsen 2, Mads Jensen 2 og Richard Seerup 2.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.