Offensiven funklede, da Mors-Thy-Skyum vandt i U17-ligaen

Takket være en god kamp i offensiven fik Mors-Thy-Skyum to point i kampen mod Bjerringbro-Silkeborg

Rune Lanng og hans mandskab kunne glæde sig over to point i årets første kamp. <i>Arkivfoto: Kurt Bering</i>

Rune Lanng og hans mandskab kunne glæde sig over to point i årets første kamp. Arkivfoto: Kurt Bering

BJERRINGBRO:Med en god slutspurt før nytår fik U17-drengene fra Mors-Thy-Skyum tilkæmpet sig en plads i U17-ligaen. Søndag tog Mors-Thy-Skyum så hul på tilværelsen i ligaen med en kamp på udebane mod Bjerringbro-Silkeborg, og det startede godt for Mors-Thy-Skyum, der vandt kampen med 38-34. Særligt offensiven fungerede upåklageligt.

- I vores angrebsspil lavede vi få fejl og spillede med virkelig god tålmodighed. Efter sådan en lang pause, som vi har haft, kan man godt være lidt nervøs for, om der er lidt rust, der lige skal bankes af, men det var overhovet ikke tilfældet. Spillerne virkede faktisk friske og klare på opgaven, siger Mors-Thy-Skyum-træner Rune Lanng.

Fra kampens start tog Mors-Thy-Skyum hurtigt teten i opgøret, og gæsterne havde ingen problemer med at spille sig frem til scoringer og gode chancer. I defensiven havde gæsterne lidt problemer med at lukke ned for hjemmeholdets skytter. Trods lidt problemer i defensiven, så trak Mors-Thy-Skyum stille og roligt fra gæsterne. Til halvleg første Mors-Thy-Skyum med 21-15.

Efter pausen fortsatte de gode offensive takter fra gæsterne, men i forsvaret dykkede holdet i kvalitet. I for mange situationer var Mors-Thy-Skyum for passive i deres defensive ageren, og det medførte, at Bjerringbro-Silkeborg også begyndte at komme nemt frem til scoringer. Sejren kom dog aldrig i fare for Mors-Thy-Skyum, der endte med at vinde med 38-34 efter at have byttet scoringer med hjemmeholdet i det meste af anden halvleg.

- Mange bød ind i offensiven, og vi slog til på de rigtige tidspunkter. Defensivt har vi dog nogle fokuspunkter, som vi skal hjem og arbejde på, siger Rune Lanng.

I deres næste kamp møder Mors-Thy/Skyum Vejle Idrætsefterskole på udebane.

Kampfakta

Håndbold, U17-drenge Liga 

BSH Ungdom

Mors-Thy-Skyum

Resultat: 24-38

Pause: 15-21

Mål: Anton Houe 12, Frederik Bak 9, Mads Faurskov 6, Jonas Nielsen 4, Nikolaj Hansen 3, Jonathan Rokkjær 2, Mads Struntze 1 og Tobias Strøm 1.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.