Politi

Overhaling gik galt: Personbil endte i grøften efter sammenstød med lastbilhænger

Lastbil kørte videre, men snarrådigt vidne fulgte efter

Arkivfoto.
Arkivfoto.

THY-MORS: Onsdag formiddag kl. 11:15 skete et færdselsuheld på Vilsundvej ved Sundbyvej.

En personbil ført af en mand midt i 60'erne kørte i retning mod Thisted, da han ville overhale en lastbil med hænger. Under overhalingen slog lastbilhængeren et slag ud og ramte personbilen.

Føreren mistede herredømmet, og personbilen endte i grøften. Heldigvis kom ingen personer noget til ved uheldet, men lastbilen fortsatte ufortrødent mod Thisted.

Et snarrådigt vidne fulgte efter lastbilen og konfronterede chaufføren, en mand i midt-50'erne fra Bylderup-Bov, da denne stoppede i Thisted.

Politiet blev tilkaldt og kunne konstatere, at eftersom lastbilhængeren ikke havde synlige skader efter sammenstødet, så havde chaufføren af lastbilen ingen chance for at vide, at han havde været involveret i et uheld.

Episoden endte altså udelukkende som et materielskadeuheld, og chaufføren får ingen sigtelse for at køre fra stedet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden