Rekordbesøg på Blidstrup Efterskole

35 familier besøgte skolen til Efterskolernes Aften

Helle Møller Larsen
35 familier besøgte Blidstrup Efterskole til Efterskolernes Aften. Arkivfoto
Morsø 11. januar 2018 15:31

BLIDSTRUP: Det væltede ind med gæster, da Blidstrup Efterskole onsdag slog dørene op til Efterskolernes Aften. I år valgte 35 familier at besøge skolen, hvilket er rekord og over 50 procent flere besøgende end i 2017.

Efterskolernes aften plejer ikke at være nær så stort et trækplaster som Efterskolernes Dag, bemærker forstander Karsten Madsen.

- Som noget nyt tilbyder vi e-sport, hvilket vi godt kan mærke en stor

interesse for, men også vores ridelinje, og muligheden for at have egen hest med er stadig populært, siger han.

Karsten Madsen tilføjer, at der også er stor interesse for skolens øvrige linjer og fokus på at være en bred skole med plads til alle.

Noget, som efterspørges af både forældre og elever i stigende grad.

- Vi er rigtig glade for det store antal besøgende, og krydser fingre for, at det resulterer i endnu flere tilmeldinger end dem, vi fik i aftes, siger han og fortsætter:

- Vi har i forvejen flere tilmeldinger til

næste skoleår på nuværende tidspunkt, end vi havde for et år siden. Så det er rigtig positivt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...