Olieforurening

Se billederne: Brandfolk baksede med olieforurening i havn

Nordjyllands Beredskab fik styr på olie i Sillerslev Havn

Foto: Bo Lehm
Foto: Bo Lehm Bo Lehm

SILLERSLEV: Sidst på eftermiddagen blev Nordjyllands Beredskab kaldt ud på en opgave af de lidt mere usædvanlige.

I Sillerslev Havn på Sydmors var der opstået olieforurening i selve havnebassinet, og så måtte 10 gæve brandfolk fra stationen i Nykøbing have en båd på vandet og trække absorberende flydespærringer ud.

- Jeg vil sige, at der er tale om en pæn del olie. Især i betragtning af, at der ligger en sandstrand med blåt badeflag tæt på, lød det fra indsatsleder Nicolai Kanstrup.

Ved 19-tiden var det lykkedes at få lagt to flydende, såkaldte "sildeben" ud. De indeholder granulat til at opsamle olien.

- Det gør de i et døgns tid, og så kan vi ikke gøre så meget mere nu, konstaterede indsatslederen først på aftenen søndag.

Der var muligvis tale om dieselolie. Det er endnu uvist, hvor det kom fra.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden