Socialdemokratisk shop i Algade

Partiets fællesledelse har lejet sig ind i kælderbutik forud for de to kommende valg

Socialdemokraterne er klar til at tage imod alle på Kirketorvet fra ?1. april. Om den politiske butik vil skabe helt så meget trængsel som på billedet er dog usikkert.Arkivfoto

Socialdemokraterne er klar til at tage imod alle på Kirketorvet fra ?1. april. Om den politiske butik vil skabe helt så meget trængsel som på billedet er dog usikkert.Arkivfoto

NYKØBING:Hvad skulle det være? Lidt rød politik...?

Nogenlunde sådan kunne det tænkes at lyde i gågaden ved Kirketorvet efter 1. april. Her har Socialdemokratiet på Mors lejet sig ind i kælderlokalerne i Algade 12 for at åbne en valgshop.

- Vi har lejet butikken med henblik på EU-valget og folketingsvalget. Vi agter at holde åben i nogle timer dagligt til en snak og uddeling af valgmateriale. Vi regner med, at vi kan få folk til at bemande butikken, og er vi heldige, kan det være, at vi kan få Mette Frederiksen herop til at stå bag disken en dag, siger Leif R. Toft, formand for Socialdemokratiets Fællesledelse på Mors.

Han fortalte om planen på fællesledelsens generalforsamling forleden. Her erklærede Leif R. Toft sig rimeligt tilfreds med udviklingen i kommunen.

Tilfreds med arbejdsindsatsen

- Men derfor kan man jo godt have drømme. Kunne man forestille sig, at de store landbrug, hvoraf mange er gået konkurs, og andre har opkøbt naboejendomme, igen bliver udstykket, således at der kan skabes små landsbymiljøer, hvor man gerne vil bosætte sig for at få en mindre stresset hverdag og højere livskvalitet, spurgte Leif R. Toft den lille forsamling.

Han erklærede sig tilfreds med arbejdsindsatsen i partiets seks-personers gruppe i kommunalbestyrelsen. Det kan knibe at skaffe kandidater og få dem til at betale kontingent, sagde han.

- Mange melder sig ud igen, når de finder ud af, at det politiske ikke er helt efter deres hoved, sagde formanden.

Erik Veiling trådte ud af bestyrelsen og blev afløst af Svend Erik Jørgensen som kasserer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.