Svækket HF Mors mandskab taber årets første kamp

HF Mors damer åbnede det nye år med et nederlag

HF Mors fik ikke den ønskede start på det nye år i 3. Division.Arkivfoto: Henrik louis

HF Mors fik ikke den ønskede start på det nye år i 3. Division.Arkivfoto: Henrik louis

NØVLING:Lørdag skød HF Mors damer sæsonen i 3. Division i gang i 2022, da de ude mødte Nøvling IF. Det var en vanskelig opgave for HF Mors, der måtte se sig slået 23-30.

- Vi havde flere afbud i dag og var kun afsted med 10 spillere, så vi vidste godt, at det ville blive en svær kamp, siger træner for HF Mors, Henrik Henriksen.

Fra kampens start kom HF Mors hurtigt bagud med fire mål. Morsingboernes var godt kørende i angrebsspilet, men alligevel formåede de aldrig at indhente hjemmeholdets føring. Derfor gik de to hold til pausen ved stillingen 15-10.

- Fra start var det en svær kamp. Vi fik aldrig fat defensivt, hvor vi generelt haltede efter, så vi fik aldrig lukket hullet, siger Henrik Henriksen.

Efter pausen skruede HF Mors op for aggressiviteten i forsvaret, men hullet på fire mål fik de aldrig indhentet. Cirka halvvejs gennem anden halvleg blev HF Mors også ramt af en række udvisninger, som gjorde det svært for gæsterne at indhente hjemmeholdets føring. Dermed var det Nøvling IF, som havde overskuddet i slutfasen og trak yderligere fra.

- Vi mistede pusten til sidst, og vi kunne godt mærke, at vi ikke havde meget at skyde med fra bænken. Alt i alt synes jeg, at det var en godkendt indsats mod et godt hold, men det ærgrer mig, at vi tabte med så meget, som vi gjorde, siger Henrik Henriksen.

Det endte med en sejr til hjemmeholdet fra Nøvling på 30-23. Resultatet betyder, at HF Mors ligger under stregen i 3. Division med seks point.

- Det har været en besværlig opstart, hvor vi har været ramt af corona i truppen, så vi har ikke kunnet træne fuldtalligt. Vi har nogle ting, vi skal have justeret, og så skal pointene nok komme siger Henrik Henriksen.

Næste gang HF Mors skal i aktion er næste søndag, hvor de møder Hjørring Håndbold i 3. Division.

Kampfakta:

Håndbold, 3. Division

Nøvling IF

HF Mors

Resultat: 30-23

Pausestilling: 15-10

Mål: Louise Sørensen 8, Amalie Bekhøj 5, Caroline Riis 3, Susanne Madsen 2, Cecilie Berg 2, Anna Andersen 2 og Signe Overgaard 1.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.