Håndbold

Svensk forstærkning til Mors-Thy Håndbold

Johan Nilsson vender tilbage til MTH næste år

Svenske Johan Nilsson vender tilbage til Mors-Thy Håndbold. Foto: Mors-Thy Håndbold
Svenske Johan Nilsson vender tilbage til Mors-Thy Håndbold. Foto: Mors-Thy Håndbold

HÅNDBOLD: Den svenske bagspiller Johan Nilsson vender tilbage til Mors-Thy Håndbold.

Johan Nilsson kom fra IFK Kristianstad til Mors-Thy Håndbold i september og nåede at være 14 dage i klubben, inden han blev kaldt tilbage til Sverige på grund af en skade i truppen.

Den stærke svensker nåede dog at gøre så godt et indtryk, at det nu er blevet til en mere permanent aftale, når han tiltræder i Mors-Thy Håndbold 1. juli 2022.

Beslutningen var let for Johan Nilsson:

-Jeg var i Mors-Thy Håndbold et par uger og fik et virkelig godt indtryk af det hele. Det føles meget familiært, og jeg trivedes i min korte tid i klubben. Det virker som et godt sted for mig at komme videre i min udvikling, og i og med at jeg ved, hvad der venter mig, har det været en forholdsvis let beslutning. Jeg glæder mig til at spille i den danske liga, og jeg drømmer om at spille slutspil og kæmpe om medaljer med Mors-Thy Håndbold, siger Johan Nilsson i en pressemeddelelse fra Mors-Thy Håndbold.

Klubbens cheftræner Niels Agesen glæder sig over, at Johan Nilsson er tilbage:

- Vi havde Johan inde ganske kort i Mors-Thy Håndbold, hvor han nåede at træne et par gange og spille et par kampe - det gjorde han så godt, at det har udmøntet sig i en aftale. Johan kommer med masser af erfaring, men jeg har en tro på, at vi kan være med til at videreudvikle ham ved at give ham tillid i flere af spillets faser. Johan er moden i sit spil, han kommer med en super indstilling og en rigtig god fysik, og så går han all-in på tingene, og det passer godt til Mors-Thy Håndbold og Bette Balkan, lyder det fra Niels Agesen.

Aftalen mellem Mors-Thy Håndbold og Johan Nilsson løber til juli 2025.

Fakta om Johan Fredrik Nilsson

Johan Fredrik Nilsson er født 23. august 1995

Højde: 192 cm.

Vægt: 100 kg.

Tidligere klubber: : Näsby IF, IFK Kristianstad, IFK Ystad

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden