Taxa-julen synes reddet på Mors

NT og Morsø Taxi og Turisttrafik indgik en foreløbig aftale, efter at Nordjyske beskrev, at det ville blive umuligt at hyre en hyrevogn på Mors 24. december

- Jeg er glad for, at vi nu ikke er nødt til at afvise kunder, der ønsker en taxi juleaften, siger kørselsleder Martin H. Josefsen.  <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

- Jeg er glad for, at vi nu ikke er nødt til at afvise kunder, der ønsker en taxi juleaften, siger kørselsleder Martin H. Josefsen.  Arkivfoto: Bo Lehm

MORS:Der bliver alligevel en mandelgave at få, hvis man som morsingbo ringer 97767676 og bestiller en taxa til juleaften. Det kan kørselsleder ved Morsø Taxi- & Turisttrafik, Martin H. Josefsen, med nogenlunde sandsynlighed garantere.

Nordjyske beskrev tirsdag det problem, at selskabet med base i Nykøbing ikke havde ledige taxabiler at sende på gaden juleaften, fordi de i henhold til kontrakt skulle være reserveret til at sætte ind til flexkørsel for blandt andre Nordjyllands Trafikselskab. Efter vores henvendelse til NT reagerede Erik Frederiksen, chef for kontrakter og it i Nordjyllands Trafikselskab, prompte. 

Han ringede til Martin Josefsen, og de to nåede i løbet af onsdag til enighed om en i hvert fald midlertidig løsning. Kørselslederen havde efterlyst større fleksibilitet. De biler, som Morsø Taxi & Turisttrafik efter kontrakten skal stille til rådighed for NT, er registreret på bilernes nummerplader, og de omfatter til en højtid som juleaften de fire biler med taxameter, som det lokale selskab normalt bruger til taxakørsel. De kunne ikke tages ud og byttes om med andre biler uden taxameter uden at bryde kontrakten, og det var det, Martin Josefsen harcelerede over.

-  Vi blev enige om, at vi kan trække en bil med taxameter ud af flexkørslen juleaften og erstatte den med en uden. Jeg skal så nu ud at finde en chauffør ekstra, der vil tage den vagt. Normalt har vi to taxaer på gaden juleaften, men nu kan vi da tage imod bestillinger med halv kapacitet. Erik Frederiksen og jeg talte også om en permanent løsning. Jeg mener, NT burde nedjustere antallet af biler, der skal stå til rådighed for flexkørsel 24. december.  Vi skal eksempelvis reservere biler i 12 timer, men de er kun ude at køre i to. Og jeg ser problemet for vognmænd, der kun har en enkelt eller to biler til rådighed, siger Martin Josefsen.

Erik Frederiksen vil ikke gå ind i detaljer om kontraktforholdene, men siger efter samtalerne med Mors-selskabet:

-  Vi har i kontrakterne beskrevet, at vi har brug for en vis kapacitet juleaften til flextrafik fordelt på forskellige biltyper. Jeg er ikke bevidst om, hvorvidt der sidder taxameter i de biler, vi får til rådighed. Men jeg har ringet til Martin, efter at vi talte sammen, og vi har lavet en aftale, der tilgodeser begge parter. Vi er kun interesseret i et godt partnerskab med vores vognmænd. Jeg har noget jura og nogle kontrakter, jeg skal efterleve, men inden for de rammer går vi meget langt for at have et godt samarbejde med hinanden, siger Erik Frederiksen. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Live fra Mia-sagen: Nu skal Mias kæreste og veninde afhøres
Luk