Politi

Se fotos: Her løfter kæmpe-kraner væltet kollega

Hovedvej spærret i timevis, da kolossen kom på højkant

Så lykkedes det. Den tonstunge mobilkran blev løftet op fra grøften. Der skulle to lignende kraner til for at klare opgaven.
Så lykkedes det. Den tonstunge mobilkran blev løftet op fra grøften. Der skulle to lignende kraner til for at klare opgaven. Foto: Bo Lehm

Opdateret 15. marts 2023 kl. 13:28

THISTED: Den tonstunge mobilkran, der mandag væltede ned i grøften på hovedvej 26 nord for Thisted, blev sent tirsdag eftermiddag løftet op, hvorefter den nu er kørt tilbage til kranfirmaet Tage Kristensen A/S i Hanstholm. 

Med en vægt på op mod 80 tons var det ikke nogen let opgave. Der skulle to lige så store mobilkraner til at løfte den væltede kolos. De kom fra samme firma.

Mens den opgave stod på, var hovedvejen spærret i adskillige timer. Afspærringen blev etableret tidligt på eftermiddagen, og først ved 19-tiden var afspærringen ophævet.

Operationen forløb godt

- Operationen med at løfte mobilkranen op forløb godt, fortæller Mark Kristensen, medejer af kranfirmaet i Hanstholm.

Den tonstunge mobilkran slap uden større skader, da den mandag kom ud i den bløde rabat og væltede ned i grøften. Dog skal den undersøges onsdag af teknikere.

Føreren af uhelds-kranen slap uskadt fra vælteturen.

Se video fra bjærgningen:

Det blæste kraftigt på det tidspunkt, hvor mobilkranen væltede, men det havde ingen betydning. Den er så tung, at der skal mere til at vælte den end blæsevejr. Det var fordi mobilkranen uheldigvis kom ud i den bløde rabat i vejsiden, at det endte galt, fastslår firmaet.

 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden