Færdselsuheld

Tre på hospitalet efter færdselsuheld

Ung bilist måtte undvige og røg i grøften

Arkivfoto

Arkivfoto

Tre personer blev bragt til hospitalet efter en færdselsulykke, der skete på Elsøvej lidt vest for Nykøbing torsdag aften klokken 21.

Uheldet skete, da en 18-årig mand kørte ud på Elsøvej fra Præstbrovej uden at overholde sin ubetingede vigepligt. En bilist, der kommer kørende ad Elsøvej i østlig retning, må undvige og kører derved ned i grøften. Sidstnævnte bilist, der ligeledes er en ung mand på 18 år, havde ifølge Lokalpolitiet i Thisted tre passagerer med i bilen.

Tre af de fire personer i den forulykkede bil blev efterfølgende bragt til hospitalet. En blev fløjet i helikopter til Aalborg, og de to andre blev kørt i ambulance til henholdsvis Viborg og Thisted.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.