Verdensdame vender hjem: En fjordling krydser sit spor

Verdensdamen Natasscha Girelli vender hjem til Sallingsund. Fuld af farver fortæller hun om sit livs forvandling fra lærerdatteren Marianne Spanggaard til nu

- Jeg er fyldt med farver indeni, og de får frit løb, når jeg maler og befinder mig i et vidunderligt flow. Det er ren magi. siger Natasscha Girelli.

- Jeg er fyldt med farver indeni, og de får frit løb, når jeg maler og befinder mig i et vidunderligt flow. Det er ren magi. siger Natasscha Girelli.

NYKØBING:- Fjordlinger lever under vandoverfladen. Jeg opfandt dem som lille pige, når jeg gik på stranden ved Glyngøre. Det er milde væsner, der skaber ro på planeten, og man kommer til at tænke på, at de måske er en blanding af et kvindeligt væsen og en maskulin vandmand.

Når man ser dem i flow mellem vandplanterne på Natasscha Girellis lærreder, er det nu nærliggende også at se fjordlingerne som projektioner af kunstneren selv med hendes højt opsatte frisure. Men de har ikke hendes levende øjne, for det med at sætte ansigter og konfronterende udtryk på billederne ligger slet ikke til hende. Det er noget andet og mere universelt, der er i spil her.

Fjordlingen er et gennemgående motiv i Natasschas billeder. 

Fjordlingen er et gennemgående motiv i Natasschas billeder. 

-  Vandet har altid været en stor inspiration. Jeg plejer at gå en tur ned til stranden om morgenen, gerne med en god kop kaffe. Det renser ud at se på vandet, og det er forskelligt hver dag. Den ene morgen er det diset, den næste som et spejlagtigt tableau i sølv. Så kommer der en dag med solblink som diamanter i overfladen efterfulgt af noget voldsomt og gråt den næste dag, siger kunstneren, der ikke har langt ned til stranden fra sit nye hjem på Fruevej i Nykøbing.

Og parallellen til hendes kunst er klar.

- Alt hvad jeg maler er som strømninger i vand. Det er en evig bevægelse. Vandet kommer ind mod en og tager af sted igen. Ingen ved hvorhen. Måske kommer det tilbage, måske ikke. Som vi selv, som alt andet her i livet, siger hun og griber penslen for at tilføje et par bløde strøg på det farvemættede billede, hun er ved at færdiggøre på staffeliet.

- Så nu ved du, hvorfor jeg vender tilbage til Limfjorden efter at have set alle verdens have, tilføjer hun.

Ned til Sallingsund for at suge ind. Det er blevet et mantra for Natasscha Girelli. 

Ned til Sallingsund for at suge ind. Det er blevet et mantra for Natasscha Girelli. 

Opvækst i Glyngøre

Det er en tilbagekomst, der er blevet fuldført i flere tempi. Kunstneren voksede op i et hus på Strandvej i Glyngøre i en kulturel, naturinteresseret og rejseglad familie med forældrene Joan og Ivar Spanggaard, henholdsvis lærer og skoleinspektør, i centrum. Dengang var kendt hun som Marianne Spanggaard, men det føltes naturligt at tage mellemnavnet i brug, da hun senere blev italiensk gift og fik efternavnet Girelli. 

- Jeg ville tegne og male, og som niårig tog jeg et brevkursus hos noget, der vist hed Skandinaviens Kunstskole. Her opdagede jeg magien ved lys og skygge i naturen. Efter at jeg blev student fra Morsø Gymnasium, kom jeg på Skals Håndarbejdsskole, hvor jeg fandt ud af, at min fremtid skulle være maleriet. Det førte mig til Randers Kunstskole, som jeg gik på, mens jeg boede i Aarhus, fortæller Natasscha Girelli.

- Jeg er fyldt med farver, men jeg vil også udfordre mig selv. Så nu er jeg begyndt med akvatinte, en teknik, jeg lærte som ung. Her arbejder man i sorte og grå nuancer, siger Natasscha. 

- Jeg er fyldt med farver, men jeg vil også udfordre mig selv. Så nu er jeg begyndt med akvatinte, en teknik, jeg lærte som ung. Her arbejder man i sorte og grå nuancer, siger Natasscha. 

Men så overskred hun en skillevej i den kreative verden.

- Jeg ville ikke leve som fattig kunstner. Denne tanke kombineret med ambition bragte mig videre i den kommercielle retning. Snart startede jeg på Designskolen i Kolding på grafisk linje. Her blev jeg klædt på til at søge mod de store reklamebureauer i København. Først Leo Burnett og senere Saatchi & Saatchi. Der lærte jeg, hvad der skal til for at skabe et brand og få det ud over rampen. Jeg arbejdede som art director med gode store internationale kunder som bl. a. Carlsberg, British Airways, Tivoli, Det Kongelige Teater, Wasa knækbrød og Hewlett Packard. Men det er en meget faktuel branche, så da jeg fik chancen for at søge over i modetøj, der har helt andre udfordringer, slog jeg til, siger Natasscha Girelli.

Masser af rejser

En annonce førte til et job som art director i modekoncernen IC Company i København. 

- Jeg arbejdede som kreativ ansvarlig for den visuelle udvikling og udformning på forskellige tøjmærker. Der var et spændende job med meget rejseaktivitet, for fire gange om året var jeg på photoshoots, når billederne til markedsføringen skulle eksekveres, siger hun og mindes en travl og god tid.

Dobbeltgaragen på Fruevej er blevet til et stort og lyst atelier.

Dobbeltgaragen på Fruevej er blevet til et stort og lyst atelier.

- Dengang var der god økonomi i modebranchen. Det var helt normalt at fotografere der, hvor vi kunne skabe det perfekte visuelle materiale. Ofte foregik det på Long Island i USA, i Marokko eller i Cape Town i Sydafrika. Sådan var det bare, og der blev ikke sparet på noget. Det var en fantastisk tid, men efter fem år blev det for meget rejseri, for oveni photoshoots, var der også inspirationsturene til New York og Paris. Man skulle leve brandet og finde på. Sanseligheden og æstetikken var i højsædet, og det var en del af arbejdet at tage ud og indfange skønheden og tendenserne. I dag foregår den slags mere online. Vores samarbejde sluttede, da tiden var rigtig. Det var da jeg havde besluttet, at jeg ville være mere hjemme i Gentofte hos min søn, siger Natasscha Girelli.

Hun besluttede at blive freelance, og det er hun også i dag. 

Det var dog ikke slut med rejseriet, for Natasscha fik store engelske kunder og mange trip til specielt London og Cape Town. Her måtte sønnen Philip passes hos mormor og morfar i Glyngøre.

- Det er ham, der har lært mig, hvad en pigsvamp er, og hvordan en ræv kommer ud af sin  hule. I dag er Philip blevet 28 år og læser jura. Vi to har stor respekt for hinanden og jeg tror godt, jeg tør sige, at vi er ret gode til at inspirere hinanden, siger hun.

Natasscha Girelli har arbejdet som art direktor ude i den store verden. Sideløbende er hun kunstner med stærke farver på palletten. Nu er hun vendt hjem til Mors.

Natasscha Girelli har arbejdet som art direktor ude i den store verden. Sideløbende er hun kunstner med stærke farver på palletten. Nu er hun vendt hjem til Mors.

Det samme kan hun sige om sin nuværende mand.  Torben Frank Andersen har en  phd. i biologi og er dermed fra en helt anden verden end hendes. De flyttede i 2019 sammen i Humlebæk lige før coronaen og boede der i tre år, før de blev enige om, at nu skulle det være Mors, hvor de har fundet det rigtige hus. Torben åbner en afdeling i sit firma med allergibehandling til foråret i Nykøbing samtidig med, at han kan dyrke grønsager i haven på Fruevej.

Atelier i garagen

Her er Natasschas domæne den ombyggede dobbeltgarage, der er blevet til et lyst atelier. Hun er fyldt 60, og for hende handler det fremover både om reklame og kunst. Sammenfattet i firmanavnet Natasscha Girelli Art & Vision.

- Min styrke på det kommercielle område er, at jeg både taler kundens og de kreatives sprog. Jeg ved, hvad der skal til, og hvis det ikke er der, må man skabe det. Og så har jeg en mere ydmyg tilgang, end man for eksempel har i London. Kombinationen åbner ofte døre. Jeg kan få lidt til at se ud af meget, siger hun.

Men kunsten fylder mere, og her har Natasscha allerede åbnet døre til Italien. En kurator ringer eksempelvis under interviewet for at invitere danskeren til at udstille malerier på et galleri ved Piazza Navone i Rom og medvirke til en bogudgivelse. 

En kop kaffe og et blik ud over vandet er blevet til et morgenritual.

En kop kaffe og et blik ud over vandet er blevet til et morgenritual.

- Mit største marked er Italien, og jeg har da også solgt en del malerier herhjemme. Jeg vil gerne ud at danse på den danske kunstscene, og så nyder jeg bare at være tilbage her på Mors. Der er ikke sket de store forandringer, siden jeg var ung her, og det sætter jeg stor pris på. Her er en atmosfære af fred, ro og plads, og folk siger hej, når man møder dem. Det er jo slet ikke en selvfølge, når man ikke kender hinanden. Forskelle genererer energi, fastslår verdensdamen, der vendte hjem til Mors.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.