Morsom weekend næsten udsolgt
I weekenden 17.-18. februar er det skrupskøre par Stine & Martin tilbage på Kappelborg med en ny omgang Dinner & Show, og publikum kan igen glæde sig til en totaloplevelse af dejlig mad fra Restaurant De 2 Have - kombineret med latterkrampende god underholdning under middagen.
Den gode stemning, nærværet, sang, musik og komik står i højsædet, når de to entertainere folder deres store repertoire ud. Fra den folkelige revygenre til musikalske shownumre - der vil være noget for enhver smag.
Der er rigtig mange gengangere blandt dette års gæster, og at fredagens show faktisk er så godt som udsolgt.
Dinner & Show er en blanding af kabaret, revy og musikalsk satire. Showet har i flere år turneret i det landet, og trukket publikum i alle aldre til huse. Hvert år opføres et nyt show, og 2017-udgaven er ingen undtagelse.
Men ingen nyheder uden et par alligevel faste traditioner, for hr. og fru Danmark - alias Birgit & Helge - er naturligvis selvskrevne i årets show. Birgit & Helge leverer hæsblæsende stand up indslag - og ingen kan vide sig sikre.
Der er også kendt for Skagen Revyen, som i otte sæsoner har været opført på Restaurant de 2 Have. Revyen har tidligere modtaget ikke mindre end fem stjerner i dagbladet Børsen, ligesom de to høstede flotte roser som konferenciers til 600 års Jubilæumsshow i Skagen i anledningen af Købstadsjubilæet i 2013.
Stine & Martin har også optrådt i Tivoli, Bakkens Hvile og TV2 Charlie.
Læs mere på www.kappelborgskagen.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.