Morten fik pote i køen til Potts

Siddepladser til koncert i Skovdalen revet væk

Mor­ten Lar­sen sik­re­de sig ni bil­let­ter. Foto: Vig­go Kragmann
Musik 18. september 2007 06:00

AALBORG: Alle 500 siddepladser var væk på 10 minutter, da salget til Paul Potts-koncerten i Aalborg gik i gang mandag formiddag. Den lille waliser med den store stemme gæster 18. maj næste år Skovdalen i Aalborg, og efter et par timer var der solgt i alt 2000 billetter. I alt er der plads til 3500 publikummer i Skovdalen. En af de heldige var Morten Larsen, som havde taget opstilling i køen ved Aalborg Kongres & Kultur Center kl. 7. Det gav ham ni billetter. - Det er fantastisk, at en by som Aalborg kan tiltrække et så stort navn som Paul Potts. Han synger fantastisk og har lavet en cd, der virkelig fanger en, lyder det fra Morten Larsen. Paul Potts trådte ud af anonymitetens skygge, da han deltog i talentshowet ¿Britain¿s Got Talent¿ og tog nationen med storm med opførelsen af Puccinis ¿Nessun Dorma¿. Nu er jobbet som telefonsælger forhenværende, og Paul Potts turnerer og giver koncerter over hele verden. Populariteten har også presset prisen op på koncerten. - Da vi så, hvordan hele verden via YouTube opdagede den engelske operakomet, gik vi i gang, men hele Europa har jo budt ind på Paul Potts, så det er blevet lidt dyrere at få ham til Aalborg, end jeg i første omgang regnede med, siger direktør Ernst Trillingsgaard, Aalborg Kongres & Kultur Center.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...