Morten Jensen i EM-finalen med superspring

Morten Jensen hoppede 8,06 meter og kvalificerede sig dermed til finalen. Også tæt på OL-kravet.

Morten Jensen i EM-finalen med superspring

Den danske længdespringer Morten Jensen er klar til finalen ved EM i Helsinki efter en fornem præstation i kvalifikationsrunden.

Efter at have overtrådt sine to første forsøg, fik Jensen tilløbet til at passe næsten perfekt på det tredje spring, om med kniven for struben nåede danskeren ud på 8,06 meter - en forbedring af sit bedste spring i denne sæson på hele 28 centimeter.

Springet var samtidig det fjerdebedste på det tidspunkt i kvalifikationen, men tæller ikke i finalen, der afvikles på søndag.

Her får Jensen - ud over at kæmpe om EM-medaljer - også en ny mulighed for at klare OL-kravet, der er på 8,10 meter.

Sparta-atleten manglede altså blot fire centimeter for at sikre sig en billet til London sammen med finalekvalifikationen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.