Morten kan både køre og skrue i bilerne

Volkswagens sportschef danske Kris Nissen glad for mester i teamet

Kris Nissen afviser alle sexanklager mod ham som fup. Foto: Volkswagen Motorsport

Kris Nissen afviser alle sexanklager mod ham som fup. Foto: Volkswagen Motorsport

WOLFSBURG:- Ingen kan være i tvivl om, at Morten Karl er en knalddygtig rallykører. Det har han jo senest bevist som suveræn dansk mester i rally i 2007. Han er samtidig en dygtig mekaniker, og han er også en god fyr - ambitiøs og arbejdsom. Da vi så havde ¿set ham an¿ som mekaniker for Volkswagens Race Touaregs i Dakar Rally 2007, og vi til det kommende rally fik en ledig plads som chauffør på en af vore race trucker, ja så tilbød vi ham at køre den. Sådan forklarer chefen for Volkswagen Motorsport den tidligere racerkører danske Kris Nissen overfor Nordjyske Medier, at den store tyske bilkoncern, der har ambitioner om at vinde Dakar Rally i 2008, har ansat den danske mester i rally nordjyske Morten Karl til dels at køre en af deres race trucker, dels at fungere som servicemekaniker for Volkswagen Motorsports fem Race Touaregs, der deltager i 2008 udgaven af verdens hårdeste rally. - Vore race trucker, som Morten skal køre en af, er ikke umiddelbart med for at vinde deres kategori. De skal i første omgang servicere vore Race Touaregs. Der kommer blandt andet et par etaper i Afrika, hvor vi skal køre 6-800 kilometer ude i Saharas sandhelvede, og der er der ingen servicestationer. Enhver idiot kan jo hægte en havareret rallybil efter sig og køre hjem. Men det er vigtigt at have dygtige folk, der kan skrue på bilerne derude, og det har Morten bevist, at han kan, forklarer motorsportschefen, der selv har store erfaringer som racerkører. - Hvis Morten Karl har en drøm om senere selv at køre Dakar Rally, så er hver eneste kilometer han har kørt - også i en truck - af stor værdi for ham, for det kræver enorm erfaring at køre et fuldt Dakar Rally, konstaterer Kris Nissen. Et stort skridt Han kalder det ¿et stort skridt¿ for den danske rallymester fra Svenstrup at gå fra at være mekaniker i rallyet 2007 til at være egentlig kører i en truck i 2008. Og det vil være et endnu større skridt at komme over i en af de egentlige rallybiler i løbet, mener Volkswagens motorsportschef. - Det gælder bare om for Morten at suge til sig af alle de erfaringer, han kan få, konstaterer Kris Nissen. Om chancerne for på et tidspunkt at se Morten Karl i en af Volkswagens Race Touaregs siger den danske chef fra den store tyske koncern nøgternt: - Vi har jo vore faste kørere, som vi er godt tilfredse med, og dem skifter vi nødigt ud. Det ville være forkert af mig at give Morten Karl store forhåbninger, siger Kris Nissen, men lader det alligevel skinne igennem, at man jo aldrig skal sige aldrig i en til tider uforudsigelig motorsportsbranche.