Morten Kok: Giv børnene ordentlig mad

Familierestauranter burde i det mindste tilbyde ordentlig hjemmelavet mad til børn. Det synes kokken Morten Nielsen, Restaurant Mortens Kro i Aalborg.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Morten Nielsen er en af kandidaterne hos Ny Alliance. arkivfoto

Han mener, at restauranter med triste, usunde tilbud til børn tænker kortsigtet og forkert, men også, at forældrene har et stort ansvar for, at det er sådan. Selv om Morten Nielsens egen restaurant ikke er et sted, der lægger op til, at man tager børn med, så synes han, at børn har ret til at spise ordentligt - også når de er på restaurant. Og han tør godt fastslå, at det ikke er kreativiteten, der er fremherskende, når danske restauranter sammensætter børnemenuer. - Man vælger det nemmeste, siger han og konstaterer, at børnemenuer ikke har ændret sig, siden han var dreng, og en familie var ude at spise to gange om året. Branchen burde se en interesse i, at børn får gode madoplevelser på restaurant, mener han - de bliver jo også voksne engang. - Men det står helt stille, siger Morten Nielsen, der mener, at det gik galt allerede, dengang det blev mere almindeligt med børn på restaurant. Han tror, at restauratører besluttede sig for nemme og billige løsninger i ærgrelse over udsigten til en mindre indtjening på den stol, hvor der sad et barn. Morten Nielsen er ikke fortaler for, at børn skal udsættes for de samme ”gastronomiske krumspring” som voksne, men han mener, at restauranter i det mindste selv bør lave maden til deres børnekunder. - Der er jo ikke noget i vejen med en fiskefilet. Hvis den er ordentlig, Og så kunne man servere den med persillesovs og nye kartofler, siger Morten Nielsen, der i det hele taget mener, at ”god gammeldags mad” er god restaurantmad for børn - En rigtig god mormor-frikadelle for eksempel. Den har man jo ikke tid til at lave derhjemme mere, trækker han på skuldrene. Når der kommer børn på hans restaurant, så må de spise, hvad der bliver sat på bordet. Forstået på den måde, at der ikke er særligt mad til børn. De kan få voksenretter, der er tillempet til børn. - Det går rigtig godt, siger Morten Nielsen, der tilskriver det, at de børn, der tages med på Mortens Kro, er blevet præsenteret for ”en bredere oplevelse af mad”. Her, hvor konfirmationssæsonen er klinget af, har Morten Nielsen friske eksempler på, at forældre ”løber efter særpræg, de selv har fremelsket”. Træn børnene op - ”Det er ikke os, altså vi vil gerne, men barnet kan kun lide”, eller ”Lille Emil kan kun lide kylling”, gengiver Morten Nielsen og spørger: - Hvordan skulle Emil selv havde fundet på det? Morten Nielsen synes, at forældre bliver nødt til at præsentere deres børn - fra de er helt små - for et bredt sortiment at fødevarer, for at børnene kan optræne en nuanceret smag. Han synes, at der mindste forældre kan gøre er at spørge efter noget ordentlig mad til deres børn. Selvfølgelig kan man da sige ”Herregud”, hvis man blot sjældent er ude at spise, men, siger Morten Nielsen og fortæller mere om sine nyligt overståede konfirmationer. Nogle af værterne bestilte det samme til de voksne og til børnene, som så spiste det, de kunne lide og lod resten ligge, Andre bestilte ”bare noget pizza” til børnene, og Morten og hans folk oplevede så, at der kom gæster og spurgte, om der ikke var andet mad til børnene. Ved én fest var der således fire ud af 12 børn, der endte med at få voksenmad. Og så lad dog børnene få en flaske sodavand, opfordrer Morten Nielsen. Det er for det første ordentligt sodavand, og for det andet undgår man at børnene drikker sig mætte, før maden kommer.