Morten Korch på fransk

"Brøndgraverens datter"

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Smukt ser det ud, når den yndige Patricia vandrer gennem markerne i det frugtbare Frankrig i tiden før Anden Verdenskrig. Patricia er brøndgraveren Pascal Amorettis datter og øjesten. Hun er hans smukkeste datter, hvilket siger ikke så lidt, da hun har fem andre søskende. Moderen er forlængst død, så Patricia har overtaget rollen i den store familie. Men Patricia kan ikke længere undgå den forsømte ungdoms lyster og kvaler, da den charmerende og rige jægerpilot Jacques Mazel ret så bogstaveligt slår benene væk under hende. Mødet med den ældre og væsentligt mere erfarne charmetrold er kortvarigt, men langt nok til at vælte Patricias liv omkuld. Jacques bliver kaldt til fronten for at kæmpe for fædrelandet, men mens krigen buldrer i baggrunden fjernt fra Provence, opdager Patricia, at hun er gravid. Således er der lagt i kakkelovnen til et storladent slægtsdrama mellem de to familier. Jacques' forældre afviser at tage deres ansvar og datterens syndige handling er for meget for brøndgraveren, der forkaster det lille barn og sin datter. Mens alt blomstrer og fuglene kvidrer, knuses begge familiers lykke af krigens og kærlighedens bagsider. Det store slægtsdrama er præsenteret så rosenrødt romantisk og klichefyldt, at filmen uundgåeligt må minde det danske filmpublikum om vores egen nationalforfatter Morten Korch. De danske enge og skove må bøje sig i støvet for de majestatiske franske naturlandskaber, men ellers er det akkurat samme sødladne sentimentalitetssuppe, vi serveres som i Morten Korch-filmene. "Brøndgraverens datter" er en genindspilning af en film af Marcel Pagnol fra 1940 og filmageren er lidt af en folkehelt i sit hjemland. Derfor er hans værker nok også oplagte for skuespilleren Daniel Auteuil, der både har påtaget sig rollen som brøndgraveren og filmens instruktør. Og stor ros til ham. Filmen er flot filmet og skuespillet er glimrende. Men handling er simpelthen for gammeldags. Sex før ægteskabet har mistet en hel del pondus siden 1940 og selvom filmen sikkert har haft sin relevans dengang, så er den alt for firkantet og unuanceret til at give mening i 2012. Hvis man elsker det sødladne og gerne vil drømme sig tilbage til dengang, hvor fædre havde uindskrænket magt over deres døtres skæbner, så er "Brøndgraverens datter" til gengæld en perfekt lille fransk perle. Af Lars Christensen l.christensen@nordjyske.dk Instruktør: Daniel Auteuil En time og 46 min. Tilladt for alle Premiere. Biffen Aalborg

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.