Morten Olsen: Vi skal vinde sådan en kamp

Fodboldlandstræneren er utilfreds med, at Danmark ikke formåede at besejre et svagt ungarsk hold.

Morten Olsen er særdeles godt tilfreds med den danske indsats mod Ungarn, men resultatet var ikke godt nok.

Torsdagens venskabskamp i Debrecen endte 2-2, selv om landstræneren kunne se sit hold sprudle i stort set hele anden halvleg.

- Vi må ikke brænde så mange chancer, og vi må aldrig nogensinde tabe point i sådan en kamp, siger Morten Olsen.

Landstræneren eksperimenterede med spilsystemerne undervejs i den underholdende kamp. Det gav chancer, men ingen sejr.

- Vi har vel syv-otte store chancer efter pausen. Boldbesiddelsen er tæt på 70-30 i vores favør. Vi dominerer totalt, og derfor må det ikke ske, fortæller landstræneren, der håber at se noget af det samme spil på onsdag mod Sverige i Parken.

- Vi skal tage spillet fra anden halvleg med mod Sverige - ikke kun systemmæssigt og boldmæssigt, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst