Morten Olsen vil skifte klub

Den danske topscorer i Bundesligaen, Morten Olsen, forlænger ikke kontrakten med Hannover Burgdorf.

Morten Olsen vil skifte klub

Den danske topscorer i Bundesligaen, Morten Olsen, forlader sin klub, Hannover Burgdorf, efter denne sæson.

- Jeg har fortalt Hannover Burgdorf, at jeg ikke forlænger, siger håndboldspilleren til Ekstra Bladet.

- Jeg synes, at det er tiden, at jeg skal prøve noget andet, siger Morten Olsen, som for nylig scorede 10 gange i Hannover Burgdorfs sejr over en anden danskerklub Flensburg-Handewitt.

Morten Olsen vil endnu ikke afsløre, hvor han skal optræde i den kommende sæson.

Playmakeren har scoret 88 mål for Hannover Burgdorf i denne sæson. Klubben ligger nummer syv i ligaen.

Morten Olsen er et emne til Ulrik Wilbeks landshold, der om to måneder skal spille VM i Spanien.

Trods status som topscorer i Bundesligaen føler han sig ikke sikker på at komme med.

- Selvfølgelig håber jeg helt vildt på at komme med. Men det kan sagtens være, at Ulrik Wilbek ikke mener, at jeg passer ind.

- Samtidig er der i øjeblikket tre spillere på pladsen, og når Bo Spellerberg er klar igen, kommer der yderligere en kandidat, siger Morten Olsen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.