Lyngså

Morten trækker i Lyngsåtrøjen

LYNGSÅ:Jeg er forsvarsspiller. Og jeg er svær at komme forbi! Humøret fejlede heldigvis ikke noget hos 10-årige Morten Andersen, der i lørdags var mødt op hos Lyngså Boldklub for at lade sig indskrive i klubben. Morten fortæller, at han tidligere har spillet i Voerså, men det er han imidlertid stoppet med. Nu handler det om Lyngså Boldklub, som jo ligger meget tættere på Mortens hjem. Sammen med de andre nye spillere fik Morten en is, inden turen gik ud på banen til en omgang afslappet fodbold.