Brønderslev

Moseby havde besvær med bundhold

MOSEBY:Moseby vandt søndagens udekamp i serie 3 mod Brønderslev 0-1. 1. halvleg var meget jævnbyrdig med store chancer til begge hold. BI fik et par friløbere som målmand Henrik Nielsen redede i stor stil. I starten af 2. halvleg sad Moseby godt på kampen og kom i 15. minut foran 0-1 på mål af Morten Lundtoft. I kampens næste fase har Moseby flere store chancer bl.a. et skud på stolpen og et brændt straffespark af Morten Sølvkjær. Selvom Moseby stadig fik chancer for at lukke kampen kom BI i slutfasen tilbage i kampen. Med 10 minutter igen blev Kasper Klovnhøj udvist i 10 minutter og udeholdet kom under belejring, men reddede stormen af. Træner Brian Nielsen var efter kampen lettet over sejren og påpegede, at de tre point var vigtige, da kredsen er så jævnbyrdig, at der er hård kamp om placeringerne. Målmand Henrik Nielsen og forsvarsspiller Jesper Simonsen blev kåret som deres holds bedste. Moseby spiller næste kamp onsdag hjemme mod Brovst.