Lokalpolitik

Mosekonen brygger over Skørping og Rebild

Skørping og Rebild kommer i første omgang med i kommuneplanen med bobler af "grå tåge" for at indikere knap så konkrete planer.

Rebild Kommune skal have en kommuneplan i 2009. Men sandsynligvis venter byrådet til 2010 med at lægge detaljerede planer for Skørping-Rebild-området. - Vi kan nok ikke blive særlig konkrete der i første omgang. Vi vil nøjes med at lægge nogle små grå bobler, som ligner grå tåge, ud over over Skørping og Rebild, hvor planen ellers arbejder meget med forskellige farver til konkrete planer for de forskellige områder, siger borgmester Anny Winther (V). Sagen er, at Skørping og Rebild med beliggenheden midt i Rold Skov er omfattet af så mange restriktioner i forhold til blandt andet fredskov og dyrehabitater, at detaljeret planlægning tager meget lang tid. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende lørdag.