Moses får chancen for nyt liv

Evnerne på fodboldbanen har hjulpet 19-årige Moses - men han glemmer ikke sine rødder

19-årige Moses var med til at sælge smykker sammen med Anja Madsen, før han rejste hjem til Uganda for at spille for ungdomslandsholdet. Foto: Kurt Bering

19-årige Moses var med til at sælge smykker sammen med Anja Madsen, før han rejste hjem til Uganda for at spille for ungdomslandsholdet. Foto: Kurt Bering

Der var ikke kun aflagt vestlig plastiklegetøj, da der lørdag var børnekræmmermarked på Springsvandspladsen. Erhvervsmanden Kim Madsen og hustru Anja Madsen har igennem to år involveret sig i børnehjælp i Uganda, og Anja Madsen havde derfor medbragt masser af farvestrålende smykker og legetøj, som er lavet børnehjemsbørn i Uganda. Væk fra slummen Gennem organisationen Help Africa, som er grundlagt af Kim Madsen, hjælpes gadebørn i Uganda til at få skolegang og uddannelse og derigennem et bedre liv udenfor slummen. Organisationen skaffer danske sponsorfamilier, som gennem økonomisk hjælp sikrer børnenes skolegang. Samtidig har familien Madsen startet et fodboldakademi i Uganda, og 19-årige Moses er et af de unge fodboldtalenter, der pludselig har fået et nyt liv. Han er flyttet til Poulstrup og bor hos familien Madsen. Han er samtidig startet som spiller hos Blokhus FC. - Han skal søndag tilbage til Uganda og spille på landets ungdomslandshold ved African Cup, kunne Anja Madsen fortælle, mens Moses var i færd med at sælge de farvestrålende smykker, der er lavet af papir, som så er blevet glaseret. Indtægterne fra salget går også til hjælp til gadebørnene i Uganda. Der er stor fattigdom og mangel på næsten alt.