Brasilien

Mota tæt på at blive solgt

Ifølge Moldes direktør, Tarje Nordstrand, er Molde og enige om en pris for den brasilianske angriber

José Mota er tæt på at blive solgt. Foto: Lars Pauli

José Mota er tæt på at blive solgt. Foto: Lars Pauli

Brasilianske José Mota slog aldrig til i sin tid i AaB, men han har scoret mål på samlebånd, mens han har været udlejet til norske Molde. Så sent som søndag aften slog han til igen, og de mange mål har ført til længerevarende forhandlinger mellem Molde og AaB om en permanent tilknytning af brasilianeren. De forhandlinger lader nu til at munde ud i et salg. - Vi kommer til at købe José for 3.4 millioner danske kroner - det vil sige cirka fire millioner norske. Nu diskuterer vi en aftale med Aalborg, hvor vi kan betale halvdelen af summen og det resterende beløb, når vi er kommet ind i 2009. Det vil være godt for likviditeten i Molde at gøre det sådan, siger Tarje Nordstrand til Romsdals Budstikke.