Motion for folk med skavanker

Sund By Nørager præsenterer med Skavankholdet endnu et nyt tiltag

Sundhed 26. september 2005 06:00

NØRAGER: Lider man af kroniske rygsmerter, slidgigt, fibromyalgi, scelrose, leddegigt, Parkinson eller andet, men har lyst og mod på alligevel at dyrke lidt motion, så tilbyder Sund By Nørager netop nu et særligt motionshold. Holdet har fået navnet "Skavank-holdet" og er for borgere i Nørager Kommune, som er mellem 40 og 70 år. Holdet bliver ledet af Sund By Nøragers fysioterapeuter, Charlotte Olesen og Michael F. Kvols. Træningen vil veksle mellem konditions- og styrketræning og vil foregå i salen i Nørager Kultur- og Medborgerhus på mandage i dagtimerne. Skavankholdet mødes en gang om ugen frem til december, og første gang er mandag 10. oktober. Der er plads til syv deltagere på holdet - og minimum fem deltagere. Interesserede er velkomne til at kontakte Charlotte Olesen eller Michael F. Kvols for at høre nærmere om træningen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...