Motionsidræt

Motion inden andestegen

Juleaftensdag er der mulighed for at få masser af motion inden juleanden og flæskestegen skal sættes til livs.

Og er man ikke til motion i det fri, er Brønderslev Gymnastikforening klar med zumba. - Der er mulighed for at få motioneret plads til julemaden, siger foreningens formand, Annemette Kirkskov. Der er nemlig mulighed for en ordentlig omgang zumba med Olga Petersen. Det er gymnastikforeningen, der betaler for træningen, så det er gratis t deltage. Zumba er et nyt tilbud i gymnastikforeningen, og det er blevet meget populært. - Deltagerne i zumba kommer noget udmattede hjem, men det er sundt, lyder det fra foreningen.