Motion med andre giver størst effekt

Så måske er det værd at overveje fodboldstøvlerne frem for løbeskoene, hvis der står motion på programmet i det nye år.

At begynde at dyrke motion er lidt ligesom at holde op med at ryge. Det er noget, man nemt kommer til at gøre mere end én gang. Så hvis du er en af dem, der har besluttet, at overgangen til et nyt år også er overgangen til et liv med regelmæssig motion, er der desværre en vis sandsynlighed for, at du sidder i præcis samme situation igen om et år. Men heldigvis er der også en række gode råd til, hvordan du kan motivere dig selv til at blive ved. Motivation er nemlig en afgørende faktor, og det gælder ikke kun i forhold til, at du gerne vil have bedre kondition eller smide et par kilo. Det gælder i mindst lige så høj grad motivation for den type motion, du vælger at gå i gang med. - Mange går i gang med ting, de ikke er interesserede i, og så får de en dårlig oplevelse og holder hurtigt op igen, siger Jens Bangsbo, professor på Institut for Idræt ved Københavns Universitet. Det sociale er vigtigt Tidligere i år har instituttet lavet to undersøgelser, hvor de fulgte en gruppe, der begyndte at spille fodbold, og en gruppe, der begyndte at løbe. Efter tre måneder var løberne ved at være trætte af at løbe, mens fodboldspillerne havde fået appetit på mere og efterlyste et sted, hvor de kunne fortsætte spillet. Et år efter forsøget spiller de stadig, og en stor del af årsagen skal formentlig findes i samværet med hinanden. Så hvis motionsformen skal være langtidsholdbar, er det en rigtig god idé at se sig om efter en idræt, der dyrkes i fællesskab med andre. - Den sociale relation er nok så vigtig, og også væsentligt for at de insisterede på at fortsætte. Den samme stemning er svær at bevare, hvis man er alene og dyrker en sport, man egentlig ikke har lyst til. Derfor ser vi også, at omkring 80 procent af dem, der begynder i et fitnesscenter, ikke er der efter et år, siger Jens Bangsbo. Tænk anderledes Han efterlyser, at både samfundet og os selv som borgere skal tænke anderledes i forhold til, hvordan vi udnytter de idrætsfaciliteter, vi har til rådighed. Samtidig mener han også, at vi skal passe på med ikke at opstille alt for firkantede rammer for vores motion. - Vi doserer en hel masse i vores samfund. Nu hedder det, at vi skal dyrke motion en halv time om dagen, men der er ingen, som helt ved, hvad det egentlig indebærer. Jeg er modstander af at dosere tingene på den måde, og man kan ikke tvinge nogen til at dyrke motion, siger han. I stedet skal der gøres mere for at fremme lysten. - Vi skal stimulere folk ved at tilbyde nogle flere muligheder og ved at se de muligheder, der eksisterer i vores samfund. Vi har tonsvis af åbne områder, hvor der kan indrettes noget, som aktiverer folk. For eksempel at der ligger en kugle, som det kan være spændende at kaste med, siger han. Saml vennerne i parken I samme ånd kan vi blive bedre til at udnytte de steder, hvor der rent faktisk er idrætsfaciliteter. For eksempel ved at mødes i en park og spille bold med andre de steder, hvor der er opsat mål, eller ved at udnytte arealerne ved landets mange idrætsklubber på en anden måde end i dag. - Vi skal skabe nogle muligheder for dem, der har lyst. Det kan for eksempel indebære, at idrætsklubberne tænker anderledes, for manges liv passer ikke til, at en træning skal være på en fast dag fra klokken 18.00 til 19.30. Måske kan man åbne pladsen og sige, at der er mulighed for at spille bold eller andet i et større tidsrum. De kan finde nye idéer, der kan stimulere og skabe motivation for at dyrke idræt, siger Jens Bangsbo. Fodbold, badminton eller løb Lysten skal være den primære faktor for valget af motion, hvis det skal fortsætte i længere tid. Men selvfølgelig er der også praktiske hensyn at tage, både i forhold til indretningen af dagligdagen og i forhold til det ønskede udbytte. Undersøgelserne om fodbold fra Københavns Universitet viste, at både kvinder og mænd var lige motiverede for at blive ved, ligesom fodbold også er en sund sport . - Vi så en større forbedring i konditionen hos dem, der spillede fodbold, i forhold til dem, der løb. Det skyldtes, at træningsintensiteten var meget høj, og de derfor ofte havde pulsen oppe i nærheden af det maksimale, mens løberne løb mere jævnt, siger Lars Bangsbo. Samme effekt kan opnås i løb ved at indlægge intervaller, hvor man skiftevis løber hurtigt og langsomt. I begyndelsen giver intervallerne næsten sig selv, da man ofte kan være nødt til at holde pauser, men efterhånden, som grundformen kommer på plads, skal der mere tempo på, så pulsen bliver høj. - Men man skal passe på ikke at presse sig selv i starten. For så løber man en god tur, bliver øm næste dag, løber igen dagen efter det, og når man så bliver øm igen, gider man ikke mere. Det skal opbygges på en fornuftig måde, siger han. Masser af andre idrætsgrene giver også god mulighed for både at dyrke socialt samvær og få pulsen op. For eksempel er der masser af badmintonbaner rundt omkring i landets idrætshaller. - Hvis man går til den, kan pulsen godt nå højt op ved at spille badminton. Men jeg ser også folk, der en gang imellem tror, de har lavet en hel masse, når de har spillet en time, mens de reelt bare har stået midt på banen og slået til bolden. Men det er stadig bedre end ingenting, siger Lars Bangsbo.