Motionsidræt

Motion med vilje og smil

En ny idrætsforening for sindslidende er på vej til Mariagerfjord og Rebild Kommuner.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rene Jespersen har det med at glemme træningstøjet, men han tager med til træning alligevel. Han vil nemlig helst ikke undvære det. Rene er suppleant til bestyrelsen i den nye idrætsforening. @$ID/NormalParagraphStyle:

En ny idrætsforening giver sindslidende fra Mariagerfjord og Rebild kommuner mulighed for at dyrke motion sammen med ligesindede. Foreningens holder til i Sortebakkehallen, Nørager og medlemmerne mødes hver tirsdag. Peter Steen er ansat som aktivitetskoordinator i Mariagerfjord Kommune, og han er en af initiativtagerne til, og nyvalgt formand for, Mariagerfjord Idrætsforening - en idrætsforening for sindslidende. - Det nuværende idrætstilbud for sindslidende i Mariagerfjord er for dyrt, og geografisk er det langt fra et optimalt tilbud, forklarer Peter Steen om baggrunden for den nystartede forening. Pt. er der kun en times træning ugentligt, og det giver deltagerne hver 100 kroner om måneden for at deltage i.