Motionsidræt

Motion øger motivationen

I kanten af Tolne Skov er Kathrine Larsen ved at genfinde sin gamle trang til udendørsliv fra dengang, da hun blev uddannet landmand.

Hvad siger I så, spørger Kathrine, og tager på fotografens anmodning hurtigt et flot hvidkål ude af køleskabet. De daglige gåture har både givet mere energi og mere mod på at følge de gode råd. Foto: Eva Seider.

Hvad siger I så, spørger Kathrine, og tager på fotografens anmodning hurtigt et flot hvidkål ude af køleskabet. De daglige gåture har både givet mere energi og mere mod på at følge de gode råd. Foto: Eva Seider.

Og erfaringen svarer til rygterne om motion: Man bliver både i bedre humør og får mere lyst tilat tage livtag med nye udfordringer, synes hun. Og tilbage på Sygeplejeskolen i Hjørring har det stillesiddende studium ikke fået lov til at overmande Kathrine. - Jeg synes, det er skønt at komme ud, og hvis der er noget i vejen, så vi må springe en dag over, savner jeg det virkelig, fortæller Kathrine om de 50 minutters ture i rask trav, som hun tilbagelægger i godt selskab med en nabo. Vi går godt til, men ikke hurtigere, end at vi også kan snakke. Og som sagt giver motionen ny motivation. - Det er blevet nemmere og mere overskueligt også at få spist alle de grønsager, som jeg ellers har haft lidt besvær med, fortæller Kathrine. Så på den måde giver den daglige tur faktisk mere, end man umiddelbaret skulle tro. Og indsatsen giver sig udslag på vægten: På en uge har Kathrine tabt sig et halvt kilo. { Startvægt: 106,8 kg { Ny vægt: 103,5 kg