Motion og hjernen

Mennesker er hinandens sundhed og livsglæde, og motion skal gerne være sjov, ellers holder vi op med den

3. september 2002 08:00

Motion og muskelarbejde er af stor betydning for sundheden. Det er alle vist efterhånden blevet helt klare over. Men at motion og anden brug af kroppen også har betydning for hjernen, er der mange, der ikke har gjort sig klart. Ubehagelige symptomer fra hjernen, som for eksempel dårlig hukommelse, depressioner, angst og demens, har en klar sammenhæng med vores lyst til at bevæge os. Det er en regel i naturen, at alt det, der bruges, holdes sundt og i orden, mens det, der ikke bruges, visner, bliver slapt, sygt og dør. Det gælder for blandt andet muskler, sener, knogler, hjerte og hjerne. Det hele skal holdes i gang, for at vi kan bevare vores sundhed. Der er utrolig mange fordele ved motion, især hvis man er sammen med andre om den. Vi mennesker er hinandens sundhed og livsglæde, og motion skal gerne være sjov, ellers holder vi op med den. Og det ER sjovt at være sammen på en aktiv måde, fx til gymnastik, leg og dans. Det forebygger bla. muskelsvind, knogletab, stress, angst og depression. Signalstoffer og hormoner Sindet har gennem hjernen stor indflydelse på hele resten af kroppen. Det sker ikke alene gennem nervesystemet, men også gennem hormoner og immunsystemet. Det har det nye speciale ned navn psyko-neuro-immunologi lært os. Beskederne formidles via budbringerstoffer eller signalstoffer, på lægesprog kaldt neurotransmittere. Men hver eneste celle i kroppen kan også danne disse signalstoffer, så der sendes hele tiden et utal af meddelelser begge veje. Ved motion går en mængde af vores forskellige hormoner i gang med at virke. Adrenalinet, der produceres i binyremarven, gør os klar til at præstere noget. Det kaldes også for kamphormonet, der hjælper os til at kæmpe eller flygte. Samtidig sørger det også for, at blodet føres fra andre organer og til musklerne, der nu har brug for dets ilt og næring. Noradrenalin dannes i hjernen i locus coeruleus og er også et budbringerstof, der bl.a. stimulerer humøret Det påvirker hjernens aktivitetsniveau, gør leveren og musklerne klar til at nedbryde glykogen og fedtcellerne til at frigive fedtsyrer til brug, når glukosen fra glykogenet er brugt op. Det stimulerer også hjertet til at slå kraftigere, så blodtrykket stiger og der kommer mere ilt ud til de arbejdende muskler. Når man motionerer eller arbejder kraftigt med musklerne, dannes der mange endorfiner. Det er indre morfinstoffer, der er smertestillende og giver en euforisk virkning, så man bliver "høj" og ligefrem kan få en lykkefølelse. Selv relativt let motion medfører temmelig høje endorfinniveauer i kroppen. Det er derfor også godt med motion, når man har smerter. Nogen løbere bliver så glade for deres endorfiner og deres virkning, at de næsten ikke er til at holde hjemme. De bliver motions-junkier. Binyrebarkhomonet kortisol er et hormon, der bliver stærkt øget ved stress, især langvarig stress ved psykiske og arbejdsmæssige belastninger. Man har mistanke om, at for meget kortisol hæmmer den nydannelse af hjerneceller, som medfører, at hjernen kan fungere bedst muligt. Indtil fornylig troede man ikke, at man kunne danne nye hjerneceller, men det er et faktum, at det kan man godt, og ved aktivitet i hjernecellerne danner de nye forbindelser til de omliggende. Fysisk utrænede personer holder et højt kortisolniveau efter stress-belastning, mens kortisolniveauet nedsættes hurtigere hos veltrænede. Serotonin Serotonin er også et signalstof, der har tæt sammenhæng med sindstilstanden, et rigtigt humørstof. Det har i det hele taget med sindsstemninger at gøre og er med i formidlingen af følelser som uro og angst, søvnighed og vågenhed, mæthed og sult samt oplevelsen af smerter. Ved for lavt indhold forsinkes og hæmmes signaler til og i hjernen. Hvis man løber eller motionerer regelmæssigt stiger koncentrationen af serotonin i hjernen. Samtidig falder indholdet af stresshormoner i kroppen, hvilket medfører mindre angst. Mangel på serotonin har en tæt sammenhæng med depression, og målet med behandling med medicin mod depression er i det store og hele at øge mængden af serotonin i hjernen. En undersøgelse, hvor man samlede en gruppe mennesker med moderat til svær depression, og enten gav dem en læge-lykkepille (Zoloft), et moderat motionsprogram eller begge dele, viste, at alle tre former for behandling var nogenlunde lige effektive. En anden undersøgelse har vist, at regelmæssig motion er meget forebyggende mod tilbagefald af overstået depression. Det bedste, man kan gøre, hvis man har et familiemedlem eller en ven med depression, er dagligt at hive vedkommende med ud på en lang gå- eller løbetur ude i naturen. Det kan måske overflødiggøre medicinsk behandling. Sukker forhøjer serotoninkoncentrationen via insulin, der stimuleres og fragter sukker ind i cellerne. Samtidig fragtes der også mere af aminosyren tryptofan ind i hjernen, hvor der laves serotonin af den. Sukker virker angstdæmpende. Et gammelt kinesisk råd ved angst er, at man skal søde sin te. Det er bedst at anvende naturlige sukkerstoffer som honning eller økologisk rørsukker, der indeholder stoffer (fx krom) som sikrer, at sukkeret bliver omsat, uden at der kommer en modreaktion nogle timer senere med for lavt blodsukker, der kan øge angsten. Vi har ikke alene en hjerne i hovedet, men også en i maven, der styrer både funktionen i maven og tarmene, nedbrydningen af føden og optagelsen af næringsstofferne. Det er her, ni tiendedele af kroppens serotonin bliver dannet og omsat. Mavehjernen kan fungere helt uafhængigt af hjernen i hovedet, men har dog nogle få tusinde nerveforbindelser til den. Motion er også meget vigtig for mave-tarmfunktionen. Balancen Evnen til at holde balancen styres af lillehjernen, der får indtryk fra balanceorganet i det indre øre, fra synet, trykpunkter under huden og fra musklerne. Kommer der for få indtryk eller signaler, så lillehjernen ikke ved, hvor kroppen befinder sig i rummet, kommer der svimmelhed og dårlig balance. For at modvirke dårlig balance er det derfor vigtigt at sikre så mange signaler af god kvalitet til lillehjernen som muligt. Det er fx vigtigt for ældre at have godt lys, hvor de færdes. Dans er fint mod dårlig balance. Balanceøvelser på vippebræt, i fitnesscentre samt deltagelse i gymnastik er gode tiltag mod dårlig balance. Man kan også forsøge med et tilskud af naturlægemidlet Gingko biloba, der forbedrer mikrokredsløbet i blandt andet hjernen. Dans har også den fordel, at den giver et fællesskab og fælles glæde. Har ældre dårlig balance, vil jeg stærkt anbefale brug af hoftebeskyttere, som kan købes på apoteket eller hos Matas.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...