Motion på motorvejen

Brønderslev 11. september 2002 08:00

Gående, løbende, cyklende og folk på rulleskøjter får alle muligheden for at afprøve den nye motorvej mellem Brønderslev og Hjørring, før bilerne overtager strækningen. Søndag 22. september holder Lions Club og Hjørring Idrætsforening, HI, nemlig i fællesskab et motorvejs-motionsløb. Der er også mulighed for også at løbe og køre på rulleskøjter fra Jerslevvej ved Brønderslev. For et år siden kontaktede Per Bundgaard Jensen fra HI Fodbold-Ungdom Hjørring Kommune og Vejdirektoratet. Han havde en plan om at holde et motionsløb i forbindelse med åbningen af den nye motorvejsstrækning. Motionsløbet vil bestå af gåture, løbeture, rulleskøjteløb og cykelløb. Distancerne strækker sig fra 3,5 km på den korteste gåtur til 40 km på den længste cykeltur. Midt imellem er der så en løbe- eller rulleskøjtetur på en halv-maraton, hvilket er omkring 20 km. De, der vil løbe eller rulle en halv-maraton, starter løbet i Ø. Brønderslev. Resten både starter og slutter ved Ilbro. Løbet starter tidligt søndag formiddag, og HI forventer, at der vil være aktiviteter på stedet hele dagen. På motorvejsstrækningen vil der være forskellige boder, hvor man kan købe øl, vand, vafler og pølser, så de aktive kan få stillet både sult og tørst. HI og Lions Club håber, at antallet af motionister kan svinge sig helt op på 1500. Allerede nu ser de frem til en del forhåndstilmeldinger, men det er også muligt at tilmelde sig på dagen. Per Bundgaard Jensen fra Hjørring tager imod tilmeldinger.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...