Brønderslev

Motion skaber glæde

Men der er få penge til motionsarrangementer

Frederikshavn og Brønderslev dyster i fodbold. Foto: Henrik Louis
Frederikshavn og Brønderslev dyster i fodbold. Foto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV: Motion skabe glæde. Det kan man tydeligt se på Brønderslev Psykiatriske Sygehus, der er vært for Bakke Cup.

Det er BIFOS - Brønderslev Idrætsforening for Sindslidende, der står for det praktiske. Det er cafévært Søs Thielst, der er tovholder, men har hjælp af kollegaer.

I Bakke Cup dystes der i fodboldspil, petanque, støvlekast med mere.

Deltagerne kommer fra Frederikshavn, fra Brønderslev Psykiatriske Sygehus samt fra Hedebo i Brønderslev. 87 deltager i cuppen.

Deltagerne går ind for sagen med stor ildhu. Der bliver ikke givet ved dørene.

Kaj Larsen, der i mere end en menneskealder har været ansat på Hedebo, er dommer.

- Men han er meget fair. Han er ubestikkelig, lyder det fra spillere.

Jens Bonde, Hallund, må desværre følge kampene fra sidelinjen - i kørestol.

Han brækkede sin fod tre steder forleden under træning.

- Det kan gå hårdt til, bemærker Jens Bonde.

Han skal en måned endnu have benet i gips, og derefter skal han genoptræne.

Dagens højdepunkt er når der serveres stegte pølser.

- Vi har været særdeles heldige med vejret, bemærker Søs Thielst.

Bakke Cup er holdt i 12 år, og det er en dag, alle ser hen til.

- Der snakkes i lang tid om denne dag, siger hun.

- Når man ser så mange glade mennesker, bliver man bare glad, siger Søs Thielst.

Omgivelserne på Brønderslev Psykiatrisk Sygehus er bare perfekte.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden