Aalborg

Motion skal være sjovt

DGI og Coca Cola er gået sammen om at få flere unge til at bevæge sig mere

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Havnefronten blev søndag brugt til at igangsætte en kampagne om at få flere unge til at dyrke motion.

AALBORG:Sodavandsgiganten er gået sammen med DGI om at få 100.000 flere unge til at røre sig oftere. Projektet HappyMoves blev i dag skudt i gang på havnefronten.

100.000 flere unge skal i bevægelse inden år 2020, og det skal blandt ske ved forskellige typer af ”gadesport” som streetbasket, parkour, rollerderby og fodbold.

- Det er udfordrende aktiviteter, høj puls og kækkere muskler, som skal gå hånd i hånd med det at have det sjovt, høre god musik og være sammen med venner, siger koordinator Christina Schärfe Lambach fra HappyMoves.

Tanken er, at det skal være nemt at begynde på at røre sig mere på grund af, at det er fællesskabet, der er omdrejningspunktet, ikke nødvendigvis sportgrenen.

- Det er ikke så meget færdigheder og undervisning, vi arbejder med. Det handler om, at det skal være sjovt og hyggeligt at være sammen i fællesskabet. Og så kommer lysten til at bevæge sig naturligt og i et tempo, der passer en selv, siger Hamdi Tounsi, der sammen med Camilla Carlsen er med som agent i HappyMoves gennem Concrete Culture, der er en gruppe, der brænder for gadesport.

Voksen nybegynder

- Der er behov for at kunne starte til noget som voksen nybegynder, og det skal der også være plads til. Det behøver ikke at være højtideligt, det skal bare være sjovt, siger Camilla Carlsen.

DGI og Coca Cola håber med samarbejdet at igangsætte og drive en ny, agendasættende ungdoms- og bevægelseskultur i samarbejde med de danske kommuner og aktive unge.

I løbet af de første tre år skal hundredevis små og store events i hele landet målrettet de 16-29 årige være løftestangen, der får de unge til at motionere mere.

- HappyMoves foregår i øjenhøjde med de unge, og størstedelen af aktiviteterne planlægges af unge. Agenterne er en vigtig brik i spillet for at få bevægelse forankret som en naturlig del af flere unges hverdag, siger Charlotte van Burleigh, direktør i Coca-Cola.

Alene i Aalborg bliver der i løbet af 2015 mere end 20 større events. De første vil være hver tirsdag fra den 28. april og frem til den 30. juni, mens resten foregår i efteråret.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.