Motionen ændrer dårlige vaner Jørgen Falden har lagt cigaretterne på hylden - og fået smag på livet igen

Tommy Thomsen
Centerleder Lars Nielsen og servicemedarbejder Jørgen Falden i gang på løbebåndene i Firmaidræt. Foto: Tommy Thomsen.
30. september 2016 05:13

Ud fra devisen om, at hvis man ikke har tid til motion nu, kan man blive nødt til at afsætte tid til sygdom senere i en livsforløb, har personalet på Sæby Fritidscenter & Hostel fået tilbudt en times motion i arbejdstiden hos nærmeste nabo - Firmaidræt Sæby.

Én af de medarbejdere, der har taget imod tilbuddet er servicemedarbejder, Jørgen Falden.

- Efter jeg har rundet de 50 år har jeg opdaget at usunde kostvaner, herunder indtagelse af flere liter sodavand hver dag, kombineret med rygning og kun lidt motion, er begyndt at påvirke min krop konstaterer Jørgen Falden.

Han er nu - med god støtte af sin chef - Lars Nielsen - startet på motion. Det er i første omgang 30 minutters hurtig gang på løbebåndet, hvor man let kan kontrollere hastighed og tid.

I centerets cafeteria får Jørgen Falden hver dag frisk salat til frokost, og det er han faktisk begyndt at synes rigtigt godt om.

Måske skyldes det de 40 daglige cigaretter, der nu er blevet lagt på hylden.

Uden tobakken er smagsløgene igen begyndt at fungere og al mad begyndt at smage bedre.

Jørgen synes selv, at han er hård ved sig selv, men da han mærker større velvære og mere energi, er det det hele værd.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...