EMNER

Motionsprojekt fortsætter

Deltagerprisen stiger fra 100 til 200 kr.

LØKKEN-VRÅ:I næsten et år har de kommunale ansatte haft et tilbud:Betal 100 kroner og dyrk al den motion, du har tid og lyst til, i et af de to motionscentre, i tre måneder. Det er kommunen, som har givet tilbudet - og dermed har betalt de resterende 300 kroner, de tre måneder koster. Økonomiudvalget har nu besluttet at sætte 90.000 kroner af til at fortsætte tilbudet til slutningen af året. Men et tre-måneders-kort er blevet 100 kr. dyrere, og de penge må brugerne selv betale, sådan at kommunens ansatte fremover selv skal betale 200 kroner, hvis de vil fortsætte. Økonomiudvalget tror ikke, at projektet får færre deltagere, fordi det bliver 100 kr. dyrere. - Jeg tror ikke, folk vil falde fra. Det er stadig et ret billigt abonnement, siger kommunaldirektør Birgit Fogh Rasmussen. 108 har indtil nu benyttet sig af tilbudet, som skulle være med til at øge sundheden og dermed skulle give færre "fysiske gener" i dagligdagen. Undersøgelser viser, at motion har stor betydning for folks helbred - meget større end man hidtil har været klar over. Projektet skulle gerne udmønte sig i, at det kommunale sygefravær falder med 2 procent.