EMNER

Motorbåd i brand

ÅRHUS:En hurtig indsats reddede både båden og de ombordværende, da der søndag middag udbrød brand ved motoren i en motorbåd ud for Sletterhage, der er sydspidsen af Mols.En anden lystbåd kom til undsætning og tog de to i motorbåden om bord, efter at de havde lukket lugen til motoren for at holde ilden lukket inde. Branden blev slukket af marinehjemmeværnskutteren Budstikken, der var i nærheden, og kutteren tog herefter de to sejlere om bord og båden på slæb ind til Egå, oplyser vagthavende hos Søværnets Operative Kommando. /ritzau/