Hadsund

Motorbrøl og drengehørm til motocross-løb

HADSUND:Der var børn helt ned til otte år med benzin i blodet og hang til fart, da LC Cup blev kørt på Hadsund Motorklubs anlæg på Ålborgvej. De 180 kørere styrede de store brølende maskiner igennem den 1500 meter lange bane fyldt med skarpe sving og bakker. Heldigvis var cup'en forskånet for de værste ulykker- kun småknubs og skrammer blev det til. LC Cup er det sidste løb i år og afslutter dermed sæsonen.