Trafikulykker

Motorcyklist dræbt nær Saltum

56-årig mand mistede torsdag eftermiddag livet i en motorcykelulykke. Opdateret 21.20

Færdselsulykken skete på Alstrupvej nær Vester Hjermitslev.

Færdselsulykken skete på Alstrupvej nær Vester Hjermitslev.

En motorcykelulykke syd for Vester Hjermitslev kostede torsdag eftermiddag en 56-årige mand livet. Ulykkens skete klokken 16.25 på Alstrupvej, hvor manden bragede sammen med en bil. - Den 56-årige kørte mod nord og ind i en kurve, hvor der kom en modkørende bilist, som foretog et venstresving ind foran ham. Han forsøger at undvige, og det ser ud til, at han kurer ind i siden på bilen, fortæller vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi. Den modkørende var en 71-årig mand, som ligesom den 56-årige var fra lokalområdet, oplyser vagtchefen. Der var ikke spiritus indblandet i ulykken.