Trafikulykker

Motorcyklist hårdt kvæstet efter voldsom kollision

En 25-årig mandlig motorcyklist blev tirsdag aften hårdt kvæstet efter med høj fart at have kørt frontalt ind i en personbil. Motorcyklisten var angiveligt på flugt fra politiet.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Personbilen blev også mærket af ulykken. Foto: Jan Pedersen.

Den 25-årige mand havde på Hasserisgade i Aalborg Vestby med voldsom fart overhalet en politibil, der holdt for rødt i et kryds. Motorcyklisten accelererede herefter yderligere, angiveligt fordi han ikke ville standses, dels fordi han havde kørt over for rødt, men også fordi manden ikke havde kørekort. Den høje fart resulterer i, at han i krydset mellem Dannebrogsgade og Fredericiagade kørte frontalt ind i en personbil, der kom fra siden. De to passagerer i personbilen fik lette kvæstelser, mens motorcyklisten blev kørt på sygehuset med alvorlige kvæstelser. Han er dog uden for livsfare.