Motorcyklister valfarter til Thy Træf
Allerede kvarter i otte onsdag morgen holdt de første motorcyklister klar til at indtage teltpladsen
Opdateret 07. august 2014 kl. 14:43
IRUPLUND: Præcis klokken 12 onsdag blev porten til Iruplund Camping åbnet fro deltagerne til Thy Træf, og flere hundrede motorcyklister trillede ind for at sikre sig en teltplads.
Allerede klokken kvart i otte onsdag morgen holdt fire motorcyklister fra klubben ”HærgeNisserne” fra Nørresundby klar uden for porten:
- I stedet for at sidde hjemme og tromme i bordet tog vi af stede i morges, fortæller første mand på pladsen, Peter Saxling.
Efter ham og klubben fulgte omkring 200 flere, som alle holdt og ventede på at komme ind. Jyder, sjællændere og fynboer. Og derudover kan der sagtens komme gæster fra Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Belgien.
Sidste år var der omkring 6000 deltagere, men efter ”Træf på Toppen” i Skagen er blevet flyttet til juni er der en mulighed for, at Thy Træf i år sprænger endnu en rekord.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.