EMNER

Motorolas nye monstermobil

Motorola Atrix 4G. Se video.

Amerikanerne er ikke bange for at prale, og det gør de så sandelig også med den nye monstermobil Motorola Atrix 4G. "The worlds most powerful smartphone" - verdens kraftigste smartphone, skriver firmaet selv om mobilen. Faktisk er mobilen så kraftig, at den kan omdannes til en bærbar computer ved at sætte den i en særlig laptop-dockstation med tastatur. Dual-core processor Styresystemet er Android version 2.2, og mobilen har en særdeles potent "motor" - en 1 GHz dual-core processor. Mobilen er i stand til at optage video i HD-kvalitet (720 pixels). Og til at vise "full" HD-video (1080 pixels) på fladskærms-tv via HDMI-udgang. Den kan bl.a. afspille DivX/Xvid-videofilm. Touchskærmen er 4.0 tommer stor og har en opløsning på 540 x 960 pixels. Kan scanne fingeraftryk Blandt nyskabelserne på Motorola Atrix 4G er en fingeraftrykslæser, så du blot bruger dit fingeraftryk til at låse mobilen op - uden at skulle trykke PIN-kode. Hvornår Motorola Atrix 4G i givet fald rammer det danske marked, og til hvilken pris, vides endnu ikke. Mobilen ventes på markedet globalt i marts 2011. Læs mere om Motorola ATRIX 4G her og her. Se video med ATRIX 4G:

Forsiden