Motorsportstalent ser frem mod mandag

Den 18-årige racerkører Marco Sørensen fra Svenstrup er i skarp konkurrence til titlen som Årets Fund.

Marco Sørensen har skrevet kontrakt med Formel 1 teamet Renault. Privatfoto

Marco Sørensen har skrevet kontrakt med Formel 1 teamet Renault. Privatfoto

Marco Sørensen fra Svenstrup har i 2008 været Danmarks mest vindende Formel-kører, og det er en af baggrundene for, at han af Dansk Idræts-Forbund og Politiken er nomineret til titlen som Årets Fund - en pris, der har historie helt tilbage til trediverne. I løbet af sæsonen er det blevet til sejre i to forskellige formel klasser. Først den Britiske Formel Ford klasse, hvor kulminationen var sejr på Silverstone, krydret med ny banerekord. Derefter tyske ADAC Formel Master serien, hvor han kun deltog i en halv sæson, men alligevel endte med at sætte sig på følgende rekorder, flest sejre, flest pole positions, størst sejrsmargen og flest hurtigste omgang. Marco Sørensen får dog hård konkurrence til titlen. Blandt de øvrige nominerede er ishockeyspilleren mikkel Bødker, der er i gang med sit store gennembrud i NHL, håndboldspilleren Mikkel Hansen, der har været topscorer i den stærke spanske liga og cykelrytteren Chris Anker Sørensen, der i år har vundet to store bjergetaper i etapeløb. Kåringen finder sted mandag i Politikens Hus