Motorvej spærret - værktøj spredt på vejen

Varevogn med masser af værktøj kørte ind i autoværn ved Støvring - bilist fik taget blodprøve

Foto Michael Koch

Foto Michael Koch

STØVRING:Motorvej E45 var i godt en times tid tid spærret på grund af et færdselsuheld i sydgående spor ved Støvring Syd.

- En bilist i en varevogn ramlede ind i autoværnet, og da varevognen var fyldt med værktøj, så blev det spredt ud over hele motorvejen ved uheldet. Derfor måtte vi spærre motorvejen i sydgående retning fra kort før klokken 20, oplyser vagtchef Henrik Bech, Nordjyllands Politi.

- Der var to mænd i varebilen, og begge blev kørt på Aalborg Universitetshospital til et tjek for deres skader, ligesom vi fik taget en blodprøve på den mand, der havde ført varebilen, konstaterer vagtchefen.

Et spor blev åbnet igen efter godt en times oprydning, og klokken 21.20 blev begge spor i sydgående retning så åbnet for trafik igen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden