Motorvejens spøgelser

Flere tilfælde af spøgelsesbilisme skyldes flere biler, flere kilometer motorvej, GPS¿er og mobiltelefoner

Færdselsforseelser 9. december 2007 05:00

Der er god grund til at frygte, at der en dag kommer en bil kørende direkte imod dig på motorvejen. Derfor er der også gode grunde til at blive bekymret, når antallet af indberettede spøgelsesbilister på få år stiger fra omkring 50 årlige tilfælde til flere end det dobbelte. Den nye minister på området, transportminister Carina Christensen, er blandt de bekymrede, og hun har sat Vejdirektoratet i gang med at gennemgå samtlige frakørselsramper for at se, om de kan sikres bedre imod spøgelsesbilister. Det har ganske vist været fast rutine for direktoratet at tjekke de frakørselsramper, som man ved, at en bilist har anvendt som tilkørselsrampe, for i direktoratet vil man gerne være med til at finde en metode til at undgå spøgelsesbilister. Det forsikrer Vejdirektoratets ekspert på området, Erik Randrup, der altså trods mange indkomne idéer og forslag - samt indhøstede erfaringer fra ind- og udland - endnu ikke har fundet metoden. Derfor forsøger man på flere måder, og eksempelvis har man lært, at det er nødvendigt at informere meget mere, når man anlægger et nyt stykke motorvej. Det har nemlig - blandt andet i Vendsyssel - vist sig, at flere kilometer motorvej af sig selv betyder flere bilister på gale veje. Kend din rute Erik Randrup forklarer, at nogle trafikanter ikke er tilstrækkelig opmærksomme på de særlige forhold ved motorvejskørsel, at man måske skal dreje til højre for at komme til venstre ad motorvejen. - Mange kører efter hukommelsen i stedet for efter et kort, og det er måske længe siden, at de har taget deres kørekort, siger Erik Randrup og peger på, at det er nødvendigt med planlægning, når man skal køre på motorvej - især en ny - og for eksempel notere sig, at man skal ad E45 og af på frakørsel 17. Han siger videre, at en motorvej i den forstand er ny i tre-fire år. I erkendelse af, at man tidligere ikke var tilstrækkelig opmærksom på den problemstilling, så informerer Vejdirektoratet i dag væsentlig mere, end man gjorde, bare da motorvejene i Vendsyssel blev taget i brug. - Det er ikke bare en velsignelse at få en motorvej. Det er også en pligt til at sætte sig ind i kravene til kørsel på motorvej, siger Erik Randrup. Vejdirektoratet har også øje på de navigationssystemer, GPS¿er, som flere og flere bilister lader vise vej, mens de kører. Erik Randrup siger, at direktoratet er blevet kontaktet af seks bilister, hvis GPS viste dem ad frakørselsrampen til motorvejen - og altså i den forkerte retning. - Hvis der er seks, der er så kvikke, at de kontakter os, så er der måske seks andre, der ikke har været så kvikke, eller har været trætte eller drukket alkohol, siger Erik Randrup, der mener, at det kræver en vis tilvænning at køre efter GPS. Han nævner i øvrigt, at man ikke undgår spøgelsesbilister ved at forhindre bilister i at køre den gale vej til motorvejen, mange spøgelsesbilister er nemlig kommet rigtigt på motorvejen, inden de vælger at vende deres bil. Han peger også på, at forklaringen på det øgede antal indberettede episoder med spøgelsesbilister ikke nødvendigvis kun skal findes i, at der er flere spøgelsesbilister. Sikkert er det i hvert fald, at der opdages og indberettes flere. Altså kan det tænkes, at der tidligere blot var flere spøgelsesbilister, der slap af sted uden at blive opdaget. En af forklaringer på det er, at trafikmængden er øget. - For 10 år siden kunne man måske liste hjem i den forkerte kørebane uden at møde nogen. Det kan man altså ikke i dag, siger Erik Randrup, der peger på, at udbredelsen af mobiltelefoner betyder, at bilister har lettere ved at indberette, når de møder en modtrafikant på afveje.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...