Motown-stjernen Deke Richards er død - 68 år

Deke Richards, som skrev nogle af Jackson 5's og Diana Ross' største hits, er død.

Motown-stjernen Deke Richards er død - 68 år

Deke Richards, manden bag Jackson 5's kæmpehits "ABC" og "I Want You Back", er død efter længere tids kræftsygdom. Det skriver Billboard.com.

Richards var leder og sangskriver for produktionsselskabet The Corporation og har siden 1950'erne produceret og skrevet sange for nogle af verdens største motown- og soul-stjerner.

Ud over arbejdet med Michael Jacksons og gruppen Jackson 5, har Richards arbejdet med soulstjernen Diana Ross og motown-gruppen Martha and the Vandellas.

Richards efterlader sig en lang perlerække af hits. Blandt andet "Love Child" med Diana Ross & the Supremes fra 1968, som lå nummer et i flere uger på de amerikanske hitlister.

Ud over "ABC" og "I Want You Back" skrev og producerede Richards også Jackson 5-numrene "The Love You Save", "Mama's Pearl" og "Maybe Tomorrow".

Richards’ sidste større projekt var arbejdet med at udgive otte ikke-udgivne numre med Martha Reeves & the Vandellas.

Deke Richards døde 24. marts 68 år gammel på et hospice i Washington i USA på grund af kræft i spiserøret.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst